God familiebolig i Køge
UGENS HUS: God familiebolig for familien med 2 børn (nær skole, daginstitutioner, indkøb, offentlig transport), rolige omgivelser og børneafdeling på 1. sal samt 2 terrasser med sol hele dagen og uforstyrret familiehygge.
Gule mursten, rødt tegltag, hvide vinduer og zinktagrender - et flot hus i 2 etager på 160 m2.
Huset ligger på stille lukket vej, i et hyggeligt lukket kvarter i Hastrup vest, direkte ud til stort lukket grønt fælles område som er fredet. Hyggelig by med mange cafeer, dejligt ?mini Nyhavn?, samt lystbådehavn og flere dejlige strande. Omgivet af skov. Stisystem til skov, til Køge by.
Dejlig stor entre med trappe til 1.sal. Lækkert lyst badeværelse med badekar, vaskeskab mm. Stort helt nyt Ikea hvid højglans køkken ( fra feb. 2010.) med mange skuffer, og tykke egeplanke bordplader.
Køkken ø med stort emfang, stort glaskeramisk komfur, samt nye /nyere hårde hvidevarer ( Ovn og mikroovn i stål fra bosch). Lydsvag opvaskemaskine Bosch, samt dejligt stort køleskab , Siemens.
Funktionelt lille bryggers med egen indgang , klinker og ny vaskemaskine og tumbler, vask og skabsplads. Dejlig stor vinkel stue med store vinduespartier ud til terrasse og grønt område samt skov. I direkte forbindelse til stort åben køkken.
Dejligt stort soveværelse med indbyggede skabe. Hele under etagen har gulvvarme og der er installeret nyt gasfyr i 2008.
På 1. sal stort og lyst alrum/stue med lyse parketgulve, dejlige lige store værelser. Samt et stort toilet. Endvidere findes carport med godt udhus/værksted samt cykelskur.