Flere tusinde nye studerende starter i Roskilde
Flere tusinde nye studerende starter i den kommende tid på deres studie i Roskilde. Blandt andet modtager RUC 1699 nye studenter. I alt søgte 5337 ind på RUC. Men masser af andre unge har valgt andre uddannelser i Roskilde.
Specielt har den naturvidenskabelige linje på RUC oplevet en stor fremgang på hele 38,7 procent og i alt 111 nye studerende.
En anden uddannelse med stor fremgang er den nye Humanistisk-teknologisk Bacheloruddannelse på RUC, der med 224 optagne elever har fået 11,4 procent flere studerende i år.
Men selvom mange unge er kommet ind på Roskildes uddannelser, er mange også blevet afvist. Blandt andet på den humanistiske journalistuddannelse på RUC, hvor man skal have en af de højeste karakterer i landet for at komme ind nemlig 10,5, selvom optagelsestallet er sat op.
Her søgte 336 ind, men kun 50 blev optaget på linjen.
ag@roskildeavis.dk