Sweethearts sætter gang i Kræmmermarkedet
BK Frihedens kræmmermarked i hjertet af Friheden finder sted i weekenden
- Det er 29. gang Boldklubben Frihedens afholder kræmmermarked, de første 24 år blev markedet afholdt ved Brøndby havn, så det er altså femte gang at markedet afholdes i vores egen baghave, på grusbanen for enden af Hvidovrevej, siger Henning Engholm. Årets marked indeholder såvel gode gamle traditioner som nye tiltag. Der er igen et stort Tivoli på pladsen, med mange spændende forlystelser for både børn og voksne. Flot musikprogram Der satses igen i år på et stort og flot musik program, i et kæmpe festtelt. - Vi har fået nyt hovedband fredag aften, nemlig Sweethearts, det danske topband, som har Pernille Højmark som forsanger. Bandet er kendt for at sætte fuld gang i den bl.a. med fællessang så hele teltet gynger. - Vi har tidligere haft problemer med at spille teltet op, men det bliver der ikke denne gang, da vi har valgt, at musikken er elektronisk i stedet for unplugged, hvilket bevirker, at der rigtig kommer gang i teltet. Flemming Flipside underholder før Sweethearts med blandede numre. Man anbefales at møde op i god tid, hvis man skal have plads i det store festtelt til det meget populære band. Lørdag spiller Kim Larsen Jam som tidligere og Peter Philipsen er jo kendt for at sætte rigtig gang i den, og det er ekstremt vanskeligt at høre om det er den ¿rigtige¿ Larsen, der spiller og synger. Før Kim Larsen Jam spiller, går Shony på scenen med rock og Irsk folkemusik Kulinariske retter - Igen i år vil der være en masse aktiviteter for børn, som mulighed for ponyridning, når Hvidovre-Avedøre Rideklub kommer med deres dejlige ponyer, og vi gentager successen med DUI-LEG og VIRKE, som bl.a. laver ansigtsmaling og andre spændende aktiviteter for børnene. Der tilbydes traditionen tro igen mange lækre kulinariske retter med bl.a. de meget kendte oksetyndstegsburger eller til den lidt mere sultne en lækker menu. - Vi har også i år en meget kødfyldt pølse på 150 gr. så alle ganer skulle kunne blive mætte. - Der vil som sædvanligt være et bredt udvalg af noget til ganen samt til halsen til rimelige priser, og igen i år en ¿Quick¿ bod, hvor der kun kan sælges pølser, hvilket vi har en erfaring med giver væsentligt mindre kø til madboderne. Der kommer mange af de sædvanlige kræmmere og loppere på markedet i år, men markedet er efterhånden blevet så kendt og populært at der er mange nye kræmmere der har henvendt sig, således at det i år bliver endnu mere interessant at besøge markedet og gøre en god handel. Der er endnu meget få stadepladser tilbage til kræmmere & loppere, så hvis der er nogen som gerne vil have en plads skal der tages kontakt til markedschef Bo Hansen (28776857). - Vi vil gerne takke alle vores sponsorer for at det kan lade sig gøre at præsentere dette flotte musikprogram og især J.H. Gulve har bidraget til at vi har fået Sweethearts til vores Kræmmermarked, slutter Henning Engholm.