Sådan undgår du indbrud i bilen
Onsdagens udgave af Roskilde Avis indeholder historien om en række indbrud i biler, hvor tyve er gået gennem forruden. Og det er en tendens Politiet kender alt for godt.
- Vi har mange indbrud i biler, for det virker som om, at folk tror, at bilen er et pengeskab på hjul, siger Johnny Winther, der er kriminalassistent i Midt- og Vestsjællands Politi.
Han giver derfor en stribe gode råd til, hvordan borgerne i Roskilde kan undgå indbrud i bilen.
?Lad ikke ting ligge synligt fremme i bilen
?Det gælder også tasken, selvom du ikke har noget i den. For det kan tyven ikke se, og det er ærgerligt at skulle have repareret en knust rude selvom tyven ikke får stjålet noget.
?Af samme grund bør man lade handskerummet stå åbent, hvis det ikke er noget i.
?Tøm bilen helt for værdigenstande.
?Tænk over, hvor parkere i mørke timer. Parker hvor der er lys og meget gerne beboelse.
Men selv om nogle af disse råd er gamle kendinge, så skal folk også tage dem alvorligt.
-Vi har tordnet med de her råd i mange år, men vi kan se at biler er blevet statussymboler med gps, fladskærm, og hvad der dertil hører. Man bør huske, at det er et transportmiddel, siger Johnny Winther.
Og hans udsagn bliver bekræftet af indbruddene, som er beskrevet i Roskilde Avis. Der blev blandt andet stjålet en taske med 2.000 kroner, tre tasker med tøj, en bærbar computer, punge og en mobiltelefon