Læsetime i La Traviata
Hvis man har tænkt sig at se og høre forestillingen La Traviata, når den opføres i Opera Hedeland i de kommende weekender, kan man få en grundig introduktion til operaen og dens handling på Roskilde Bibliotek. Her har man arrangeret to aftener, med en gennemgang af operaen. Det er på tirsdag 26. juli og torsdag 28. juli. Stedet er Atriumgården ved Musikbiblioteket, begge dage kl. 19-21. Billetter kan købes i informationen på Roskilde Bibliotek. Operaen bliver opført i Hedeland fredag 29. juli og i weekenden 5. og 6. august.