Togrøver for retten
En 20-årig mand med udenlandsk baggrund skal i retten 2. august, hvor han skal forholde sig til en sag om et røveri i et tog.
Retten oplyser, at manden den 8. maj skulle have forsøgt at stjæle en mobiltelefon ved Lejre Station.
Da offeret opdagede det, tog han den tilbage. Det fik den 20-årige mand til at jage offeret med en kæp og kaste sten efter ham, samtidigt med at han råbte: "I will kill you".