Danmarks bedste skøjteløber nu i Hvidovre
Karina Johnson vil repræsentere Hvidovre Skøjte Klub i sæsonen 2011/12
Karina er bosiddende i Miami, USA, hvor hun har træningsbase, men vil være tilknyttet klubben og dens faciliteter, når hun er i Danmark og forberede sig til Danmarksmesterskaberne og Internationale Mesterskaber. Karina Johnson repræsenterede Danmark ved EM i Schweiz i januar og igen ved VM i Rusland i marts og ved begge konkurrencer formåede hun at kvalificere sig til finalerunden med de 24 bedste løbere. Derudover har hun deltaget i flere udenlandske konkurrencer igennem de sidste mange år med flotte resultater til følge. - I Hvidovre Skøjte Klub er vi naturligvis glade for at byde Karina velkommen til de i forvejen mange dygtige løbere der repræsenterer klubben, fortæller Lars Hansen. - Det var da heller ikke helt unaturligt at valget faldt på Hvidovre, da hendes mor har skøjtet her, beliggenheden er central når hun er i Danmark, men vigtigst af alt, at faciliteterne er i orden i klubben og hallen. På klubbens hjemmesidehvidovre-skojteklub.dk kan der læses mere om Karina Johnson, men også klubben og alle dens spændende tilbud for nye interesserede. Begyndertræning er mandag og onsdag og starter op allerede den 15. august.