Mand med fødderne på skinnerne
Al togtrafik omkring Roskilde Station var standset først på eftermiddagen tirsdag, fordi en 49-årig mand fra København var til fare for sig selv og tog-driften.
Det oplyser politiet.
Den 49-årige københavner havde valgt at sætte sig på perronen med fødderne udover skinnerne. Andre på stationen forsøgte at få manden til at flytte sig, men det ville han ikke.
Politiet kom til og anholdte manden, hvorefter de tog ham med på stationen.
Han blev løsladt senere med en sigtelse for overtrædelse af jernbaneloven på samvittigheden.