25 år med penge
Henrik Jensen fra Danske Bank på Stændertorvet har 25. års jubilæum 1.august. Han begyndte e som elev i Roskilde Sparekasse 1. august 1986 og er igennem fire fusioner endt i Danske Bank. Har været gennem DK Sparekassen, Bikuben og BG Bank. Henrik Jensen har trods sit store kendskab og et bankende hjerte for Roskilde været i andre filialer gennem årene, men aldrig særlig langt væk fra Roskilde by. Han har været i Hedehusene, Sankt Hans Gade, Viby Sjælland, Fælledvej, Hvalsø og Holbæk afdelinger. I fritiden arbejder han frivilligt i KFUM's Boldklub, Roskilde. Han er født og opvokset i Roskilde og har boet i byen hele sit liv. Jubilæet fejres med en reception 4. august fra kl. 15 til kl. 17 på i afdelingen på Stændertorvet.