Sadcore fra Kozelek
Torsdag 4. august klokken 21.00 byder Musikcaféen på musik der er bedre egnet til lytning end til fest.
Du kan nemlig spendere en aften i selskab med amerikanske Mark Kozelek, der med melodiske og melankolske numre står skarpt i sadcore genren.
Han slog først igennem med det nu opløste Red House Painters i 1990'erne, men har siden slået sit navn fast både som solist og som sangskriver i bandet Sun Kil Moon.
Ved Kozeleks solokoncerter krydrer han sit bagkatalog af sange fra hele karrieren med diverse covernumre af AC/DC, der gnidningsfrit bliver en del af Kozeleks musiske univers.
Entréprisen er 120 kroner.