Nonnen red med ridderen
.. og kongemorderen blev parteret på henrettelsespladsen ved tinghuset, fortalte Lotte Fang på sommerens tredje byvandring
En forelsket jomfru blev røvet og reddet ud fra nonneklosteret af sin tilbedende ridder, og sammen flygtede de på hest fra Roskilde. I et andet af byens klostre gemte en af de fredløse, der var dømt for mordet på Erik Klipping, sig i et hemmeligt rum, men efter at have sendt bud til paven, fik den danske konge velsignelse til at hente ham ud, og han blev halshugget på Roskilde gamle henrettelsesplads, hvor nu Ting- og Arresthuset ligger. Sådan lød nogle af de dramatiske højdepunkter, da lokalhistorikeren Lotte Fang på sommerens tredje byvandring fortalte om ?hændelser i Roskilde?. Trods det kolde vejr med byger deltog over 200. Den eneste mislyd i løbet af aftenen opstod, da et par havde fået den særprægede idé, at de skulle opdrage deres hundehvalp ved at deltage i en byvandring.
Op af graven i karet
På sit første stop ved Domkirkens nye kongeport berettede Lotte Fang om nogle af de overnaturlige hændelser, der især knytter sig til Roskildes katolske storhedstid og den omfattende overtro, som i århundreder trivedes i fuldt flor hos nonner, munke, præster og almindelige godtfolk. Hvis man skal tro bare halvdelen af historierne, er det stort set umuligt at færdes i Roskildes gader omkring midnat ? uden at løbe ind i spøgelser og andre gengangere. Ifølge en af overleveringerne stod alle de døde op af graven og holdt en særlig gudstjeneste julenat i Domkirken. En anden historie går ud på, at Christian den 1. hver julenat kommer op af sin grav ved midnat. Så går han ud af Kongeporten, stiger ind i en karosse, forspændt fire hvide heste, og kører en tur rundt om katedralen. Så stiger han ud igen, går ind gennem porten og lægger sig på sin plads i graven.
Kongemorderens endeligt
Gråbrødre kirkegård, hvor der førhen lå et kloster syd for det nuværende kapel, der var hjemsted for en middelalderlig katolske kirke, har også været hjemsted for dramatiske begivenheder. Lige før kong Erik Plovpennig blev halshugget på fjorden ved Slesvig by af bødler i tjeneste hos hans lillebror Abel, røbede han, at han skat lå i Gråbrødre Kloster i Roskilde. Da Abel og hans mænd kom hertil, fandt de i gemmestedet bare en grå munkekutte. Det var hans storebrors ønske at blive begravet i dette kostume I år 1286 blev kong Erik Klipping myrdet i en lade ved Finderup nær Viborg. Han prøvede i sidste øjeblik at gemme sig i en bunke hø, men hans nærmeste tjener, adelsmanden Rane Jonsen, udpegede den rigtige høstak for drabsmændene, som han er i ledtog med. Da kongemorderne bandlyses, flygter Rane, Marsk Stig og de andre til Norge, men efter nogle år vender han hjem til Danmark og finde et skjulested hos en slægtning i Gråbrødre Kloster. Her bor han i et hemmeligt rum, med en gang ind til kirken, så han kan være med på en lytter under de hellige handlinger. Men hans gemmested bliver kendt, og den danske regering får tilladelse af selveste 'Guds statholder på jorden', paven i Rom, til at anholde ham i klosteret. Derfra føres han ud af byen til Roskildes gamle henrettelsesplads, hvor domhuset nu ligger. Her bliver Rane Jonsen i 1295 halshugget og lagt på hjul og stejle. Dvs. at hans afhuggede hoved sættes på en stage, og hans øvrige parterede lemmer anrettes delikat på et hjul.
Reddet fra jomfrudom
Ved et af byens andre gamle klostre kunne Lotte Fang berette en gribende og romantisk historie om middelalder-kærlighedens vilkår. Den nuværende Vor Frue Kirke i Grønnegade hørte dengang til et nonnekloster, der lå sydligere ned mod den daværende bymur eller ?vold i vore dages Jernbanegade. Her blev en adelig jomfru anbragt mod sin vilje af familien, selv om hun var forlovet med en ridder Mogens, som imidlertid var sendt til udlandet i kongens tjeneste. Da han kom hjem, henvendte han sig i sin kærligheds kvie til kongen, som gav ham følgende råd: Hent hende i klosteret. Som sagt så gjort. Ridder Mogens drog med sit følge til klosteret og talte med abbedissen, der dog ikke var parat til at slippe en af sine bedste stemmer i sangkoret. Så tog han hende op på hesten og red med sine svende ud af byen. Det blev tiljublet i datidens massemedie, folkevisen, hvor man besang ridderen, der red så glad fra Roskilde med sin jomfru. Da der var tale om et ran fra kirken, blev den gode ridder imidlertid lyst i ban og måtte betale en ordentlig bøde til kirken for at slippe godt fra at røve sin elskede. Et par år senere døde ridder Mogens i øvrigt, og så vendte damen tilbage til klostret ved Vor Frue Kirke ? denne gang helt frivilligt. tk