Han tog dukken i stedet for mig
Viby-mor er bange for livsfarlig skolevej
- For kort tid siden holdt jeg stille på landevejen Viby mod Ørsted og ventede på en modkørende, før jeg skulle svinge til venstre ind på min egen vej.
- Pludselig ser jeg i bakspejlet en anden bil, der kommer med stor fart bag fra og opdager mig alt for sent, fordi vejen svinger, og han kører for stærkt.
- I sidse øjeblik når han at undvige og rammer i stedet for den advarsels-dukke, vi har stillet op i rabatten ved siden af busstoppestedet for at få bilisterne til at sænke farten af hensyn til skolebørnene.
- Denne gang slap jeg for et ?piskesmeld? eller andre alvorlige skader, fortæller Linda Dam i Viby.
Børn uden chance
Hun og andre beboere i kvarteret ved Ørstedsvej er meget nervøse over den farlige udkørsel. De voksne kan ikke en gang nå at krydse vejen, fordi bilerne kommer forbi i høj fart, og der er dårlig oversigt på stedet:
- Hvordan skal vore børn så klare det, når de skal over vejen for at komme ind på stien, der fører til Peder Syv-skolen.
- Beboere i området har sat dukken op, for at få bilisterne til at sænke farten. Men allerede efter 12 timer havde dukken mistet en arm, og kort tid efter blev hun kørt ?helt i hjel?, beretter Linda Dam.
Hun har talt med Roskilde kommune og politiet, der vil prøve at se på sagen.
Problemet er bl.a. at her begynder den lige vej, der får nogle bilister til at ?træde på sømmet?, ligger udenfor byzonen, så der kan ikke umiddelbart indføres en speciel hastighedsgrænse, bump eller lignende.
- Men mange kører endnu stærkere end de tilladte 80 km/t, der også er for meget med de dårlige oversigtsforhold, mener Linda Dam.
tk