Hans hjerte brænder for idrætten...

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Allan Fredskov, runder de 60 år på søndag

Artiklens øverste billede
Allan Fredskov

Med de mange år i politik og et aktivt foreningsliv som kun få andre er bekendtskabskredsen stor. Ordene ¿aktiv¿ og ¿social¿ er i det hele taget gode betegnelser for fødselaren. Op gennem sin opvækst og siden i sit voksne liv i Hvidovre, har Allan Fredskov engageret sig med stort ¿E¿. Han er sportsmenneske med stor interesse for boksning, fodbold og ishockey. Sporten blev også gjort til hans politiske karriere, da han som formand for Kultur- og Fritidsudvalget tilmed beskæftiger sig med idræt fra ¿den anden side af skrivebordet¿. - Jeg brænder jo for idrætten. Idræt er en utrolig vigtig del af Hvidovre Kommune. Både breddeidrætten og eliteidrætten. Breddeidrætten får folk til at flytte til Hvidovre. Et aktivt foreningsliv er et stort trækplaster. Og eliteidrætten skaber dels bredden, og dels sætter eliten Hvidovre på Danmarkskortet, siger Allan Fredskov. Han selv dyrkede som teenager boksning. Og det måtte han ellers ikke for sin mor. - Min lillebror var en tøsedreng. Så da han en dag kom hjem og proklamerede, at han ville gå til boksning for at lære at forsvare sig selv - og fik lov - måtte jeg også træde i karakter og sige, at hun i hvert fald ikke skulle bestemme, om jeg skulle gå til boksning, griner Fredskov. Det blev starten på en boksekarriere på 75 kampe. - Det blev en joke, at jeg ikke vandt én kamp de første 9-10 kampe, jeg boksede. Men så begyndte jeg at vinde. Men jeg fik nogle røvfulde, det gjorde jeg. Jeg både vandt og tabte, erindrer Allan Fredskov, der faktisk opnåede at blive Sjællandsseniormester. Siden har Allan Fredskov siddet i bestyrelsen for Hvidovre Bokseklub i en lang årrække, bl.a. som formand i 13 år. Han er i dag æresmedlem af klubben. Du tør ikke? Hvis man som Allan Fredskov er engageret og aktiv, vil man opleve, at livet byder på mange oplevelser. Som dengang, hvor han en fredelig eftermiddag i familiens sommerhus i Over Draaby pludselig faldt over en stillingsannonce som pantefoged på Grønland. - ¿Du tør ikke søge den¿, drillede min kone, Linda. Og det skulle hun jo ikke have sagt, griner Allan Fredskov. Resultatet var 2 år og 8 måneder på Grønland med hele familien, der også tæller døtrene Mie og Britt. - Men jeg holdt øje med, hvad der foregik i Hvidovre. Jeg fik tilsendt Hvidovre Avis hver uge. Den kom dog med skibspost, så nogle gange fik jeg fire aviser af gangen? Allan Fredskov arbejder til daglig hos Skat og har i år haft 40 års jubilæum. Men de mange, der sikkert tropper op på søndag, vil kende ham som kulturformanden, der helst tager cyklen ud for ¿at tage en snak¿ i stedet for at holde afstand til foreningerne og nøjes med mailkorrespondancer og dialog gennem pressen. - Den personlige kontakt er vigtig for mig. Vi skal jo tale om tingene. Også selvom det viser sig, at jeg ikke kan hjælpe, fordi vi ikke har så mange penge lige nu. Men jeg lytter gerne, siger Allan Fredskov. Fuldtidspolitiker? Hans drøm er om få år at gå på efterløn og blive fuldtidspolitiker. Der skal også være mere tid til familien. - Jeg er gennem årene blevet et større familiemenneske. Familien er altid kommet i første række, men jeg kan mærke, at jeg er endnu mere ¿på¿ nu, siger kommunalpolitikeren. Han har fire børnebørn, Vickey, Nanna, Tim og Kriss. Allan Fredskovs sociale engagement giver sig også udslag i bankospil. Han har været med til at starte banko op i adskillige idrætsforeninger for at skaffe penge til klubberne og ikke mindst i forskellige afdelinger hos Socialdemokratiet i Hvidovre. - Bankospil er sjovt, det er socialt og så er det for alle aldre. Vi har mange unge med. Folk bliver kærester og folk bliver gift - og skilt igen. Men det er ikke helt det samme efter, at rygning er blevet forbudt. Jeg er ikke selv ryger, men jeg har intet imod, at folk ryger. Rygeforbuddet lukkede en del af charmen ved banko og lukkede desværre også fysisk banko i Medborgersalen, siger Fredskov. Èn af de eneste gange Fredskov har stemt imod sine partikammerater er i øvrigt med hensyn til rygning ved banko i Medborgersalen. Han vidste godt, at det ikke ville blive en succes. Men han blev nødt til at give sin mening til kende. Allan Fredskovs kampgejst er ikke til at tage fejl af. Han kan sætte et stort kryds ud for ¿kæmpe arbejdsindsats¿ og forsøger at være 100 % alle de steder, han engagerer sig. - Mine børn og min kone siger, at jeg ikke må holde op. Så vil jeg bare blive uudholdelig? Allan Fredskovs 60 års fødselsdag holdes på søndag den 24. juli kl.13.00 i Frihedens Idrætscenter. Udover de invitationer, der er sendt ud, er alle venner, bekendte og forretningsforbindelser velkomne til at komme forbi til en bid brød og musik af en af Allans tidligere politik-fæller, Johnny Winsløw, der spiller med duoen ¿Johnny & Peter¿.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.