Planlagt spontan dans på Stændertorvet
Der blev danset på Stændertorvet, da en gruppe unge mellem 14 til 18 år udførte en såkaldt flash mob mellem de mange mennesker på Stændertorvet. En flash mob er en form for happening eller performance, hvor overraskende elementer som sang, dans, teater eller musik, for et par minutter giver kolorit til gadebilledet. De unge dansede shuffle dans, og gjorde på den måde opmærksom på det stævne, som var i samme uge som Roskilde festivalen, men som var af en hel anden art, da det var et ungdomsstævne arrangeret af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, også kaldet mormonerne. De unge mormoners flash mob kan også ses på www.youtube.com/watch?v=57jBviw5bVU&NR=1. Ungdomsstævnet for 120 unge fra hele landet, foregik på Bramsnæsvigskolen i Lejre. Stævnet, som kaldes Danetræf, bliver holdt forskellige steder i landet, og i år var det den smukke egn omkring Roskilde og Lejre, der var udgangspunkt for de unges aktiviteter. Ud af de 120 deltagere, var de 15 fra Roskilde og omegn.(Foto: Per Rudkjøbing)