Stadig tvivl om målmandspladsen hos Hvidovre
Hvem står på mål i første testmatch mod B.93 onsdag aften?
Den tidligere HIF¿er, Steffen Fasting, som man forsøgte at hente hjem fra Greve, deltog en enkelt gang i træningen i sidste uge. Han var dog ikke med i lørdagens interne træningskamp, og meldes nu på vej til Rishøj. Lasse Krogh var med i testkampen, men han rejser til Australien den 1. august. Måske hedder løsningen Ronni Raun, der er kommet fra FC Øresund?, Han blev prøvet i lørdagens match, og gjorde det ganske lovende. Det er også muligt, at Andreas Larsen vender tilbage fra spillerforeningens hold, og en tredie mulighed er Skive-keeperen Casper Baun, der skal studere i hovedstaden efter sommerferien. Nye angribere Der var flere nye ansigter med ved den interne træningskamp, bl.a. Alexander Lazarevis, en ung angriber fra B. 1908, samt hjemvendte Jackie Christensen, der sidste sæson lavede 16 mål for 1908. Endelig er der gode muligheder i flere af de unge spillere der er rykket op fra unmgdomsafdelingen, bl.a. Casper Larsen, hurtig og teknisk stærk, Morten Løber, Charlie Jensen samt Dennis Jensen, der har lavet mange mål som yngling. Det bliver ganske spændende at se, hvordan cheftræner Per Nielsen vil sammensætte holdet til sæsonens første prøve onsdag aften. mads-