Finanskrisen kan mærkes på Hvidovre Genbrugsplads

Mængderne af affald på Hvidovre Genbrugsplads har generelt været stødt faldende siden 2006

Artiklens øverste billede
Genbrugspladsen er blevet mindre besøgt de sidste par år.

Men tiderne skifter. Tal fra Hvidovre Genbrugsplads viser helt bogstaveligt, hvor meget finanskrisen har ændret på vores forbrugsvaner. Vi ringer knap så hurtigt til en havearkitekt. Håndværkerne har ikke nær så meget arbejdsaffald at komme af med - for de har ikke haft noget at lave. Hvidovre Avis har bedt Amagerforbrænding om indsigt i tallene fra de sidste fem år. De viser, at borgere og virksomheder i de år, finanskrisen har hærget, har indleveret langt færre mængder affald end tidligere. I 2006 indleverede Hvidovreborgerne 3.502 ton deponeringsegnet affald og 5.794 forbrændingsegnet affald. I 2010 var de tal faldet drastisk til henholdsvis 1.966 ton deponeringsegnet affald og 4.378 ton til forbrænding. Projektleder Helena Nielsen fra Amagerforbrænding husker opsvinget. I 2007 var der på genbrugspladserne kapacitetsproblemer. - Folk holdt i kø for at komme af med deres affald, fortæller Helena Nielsen. Hun kunne mærke finanskrisen allerede inden, den blev offentligt kendt. - Tre måneder inden aviserne begyndte at skrive om finanskrisen bar genbrugspladserne præg af, at borgerne gemte mere end de smed ud, og at håndværkerne havde knap så meget affald at aflevere¿ I 2006 afleveredes 1.055 ton jern og metal samt 10.996 ton jord, sten og brokker. I 2010 var jern og metal faldet til 803 tons og mængden af jord, sten og brokker var helt nede på 8.225 tons. Til gengæld er der ikke sket store ændringer i vores tøjvaner. I 2006 og 2007 afleverede borgerne henholdsvis 37 og 54 ton tøj og sko til Hvidovre Genbrugsplads. I 2010 lød tallet også på 54 ton. Elektrisk og elektronisk affald har ligeledes ligget nogenlunde stabilt. - Det kunne tyde på, at de faldende affaldsmængder har mest at gøre med håndværkernes manglende arbejdsbyrde. Det kriseramte ejendomsmarked har betydet langt færre renoveringer af bygningerne, da flytninger typisk afstedkommer renoveringer og dermed byggeaffald til genbrugspladserne, siger Helena Nielsen. Amagerforbrænding oplyser, at 50 % af samtlige af virksomhedens genbrugspladsers affald i 2007 kom fra byggebranchen. I 2010 var det tal faldet til 30 %. Det stemmer godt overens med, at netop byggebranchen var ekstra hårdt ramt under finanskrisen. Hvidovre Genbrugsplads ligger på Avedøreholmen 97. I alt indleverede borgere og virksomheder i 2007 127.292 ton affald. I 2010 var den samlede mængde for Amagerforbrændings genbrugspladser faldet til 105.838 ton.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.