Hvidovre er uden målmand
Alvorligt dilemma, hvor begge målmænd fra foråret er væk
Begge de to keepere fra foråret er væk. Jimmi Klitland er stoppet, og unge, talentfulde Andreas Larsen prøver at tilspille sig en kontrakt andet steds, - det sker via spillerforeningens hold af kontraktløse, hvor han også kan få den målmandstræning, der desværre p.t. er en mangelvare i HIF. Fasting tilbage? Man har foreløbig kontaktet talentfulde Steffen Fasting, der gik i Greve sidste sommer. Han er ¿indfødt¿ Hvidovredreng, men stod efter manges mening nok lidt for meget i skyggen af Lasse Krogh, og bad derfor om at få sin kontrakt ophævet. - Der er også andre målmandsemner inde i billedet, og det kan også være at Andreas Larsen kommer tilbage, hvis han ikke får kontrakt i en anden klub, - for vi skal selvfølgelig have målmanden på plads inden sæsonstarten, understreger HIF-træneren Per Nielsen. mads-