¿Alle pumpestationerne VAR tændt¿

Hele kloaksystemet var presset til det yderste, men alt kørte efter planen, fortæller Hvidovre Forsyning efter sidste uges vedholdende rygter om, at pumpestationerne ikke var sat til

Artiklens øverste billede
HVIDOVRE FORSYNING: - Man kan sikre sig mod vand der kommer sprøjtende op af toilettet ved at investere i egne foranstaltninger, som f.eks. disse ¿propper¿.

Lige så hurtigt regnen var faldet, begyndte rygterne at opstå: ¿Pumpestationerne var vist slet ikke tændt¿... og ¿Pumpestationerne blev tændt for sent¿... Rygterne nåede Hvidovre Avis fra adskillige sider i sidste uge. Op mod 20 opkald og mails modtog vi på få dage. Mest insisterende var rygtet om, at pumpestationen i Hvidovre Syd ikke var tændt, og at kældrene derfor i området var ekstra hårdt ramt. Men det er kun rygter, lover direktør Lars Thiesson fra Hvidovre Forsyning. - Vi var varslet helt efter planen på forhånd. Ingen kunne dog vide, hvor voldsomt det ville blive. At der ville falde rekordstore mængder vand, og at der var tale om en såkaldt ¿100 års regn¿. Men vi var forberedte og havde fulgt alle normale procedurer, fortæller Lars Thiesson. Der går rygter om, at pumpestationen ved Hvidovre Havn ikke var tændt. Hvorfor opstår sådan nogle rygter? - Det er svært at sige. Der kan være forskellige forklaringer, men jeg kan love, at alle pumpestationer trak alt, hvad de overhovedet kunne trække. Hele kloaksystemet var presset til det yderste, siger Lars Thiesson. Bevis på, at det virker som det skal En læser ærgrer sig over, at husstandens dyre investering - et pumpesystem til villaen til 80.000 kr. - ikke er meget værd, når kommunens kloakker ikke selv kan følge med. Vi hører også en undren over, at en vandstand på 10-20 cm på villavejene forsvandt ¿pludseligt¿. Som om, ¿systemet ikke var slået til og én pludselig var kommet i tanke om at trykke på knappen¿, som en læser har beskrevet? - Det, læseren har oplevet, er præcis beviset på, at pumpestationerne har virket, som de skal. Man skal forestille sig et stort kloaksugerør. Som borger ser man kun en lille del af sugerøret. Og man vil opleve de relativt få sekunder, hvor vandet på én vej bliver suget væk med det resultat, at det nærmest ser ud som om, det aldrig har regnet på vejen. Men under asfalten ligger hele vandsøjlen... - Når der under et regnskyl er kapacitet nok i kloakkerne, suger pumpestationerne vandet fra vandsøjlen ud ét sted. Og måske 20 minutter efter et andet sted. Det sker hurtigt og ¿pludseligt¿, som du beskriver. Vandet siver ikke blot ud. Derfor vil mange Hvidovreborgere have bemærket vandet forsvinde med ét stort sug - bare på forskellige tidspunkter over byen, forklarer direktøren og understreger igen: - Vi er helt sikre på, at alle pumpestationer kørte som de skulle. Men ingen kloaksystemer i verden er bygget til at tackle de mængder regn, der faldt sidste lørdag. Teknisk set kan det godt lade sig gøre at bygge så store kloaksystemer. Men det er så dyrt - hamrende dyrt - at jeg er sikker på, at Hvidovreborgerne ikke vil betale 1/3 af deres løncheck alene til kloaksystemer, når vi trods alt ¿kun¿ oplever så voldsomme oversvømmelser hvert 30. år. Vi gjorde, hvad vi kunne, kloakkerne gjorde hvad de kunne. Alle overløb var i gang med at lede vandet ud i havet. Men ingen kan kæmpe mod naturens kræfter, som de viste sig sidste weekend... Bliv indendørs Lars Thiesson håber, at borgerne en anden gang vil lade være med at bevæge sig udenfor - til fods, på cykel eller i bil... - Vi oplevede kloakdæksler, der sprang i vejret på grund af vandtrykket. Når der ligger så megen vand på vejen - for eksempel på Avedøre Havnevej hvor en taxachauffør måtte sidde på taget af sin bil - kan man som fodgænger slet ikke se, hvor der mangler kloakdæksler. Vi har éen gang oplevet en ulykke, hvor en mand, der luftede sine hunde, faldt i en kloak og først dukkede op på rensningsanlægget. Det vil vi helst ikke opleve igen, siger direktøren. Han og mandskabet har været presset den sidste uge. Det tager tid at gøre skaderne op. Og det er først nu, en uge efter, at Hvidovre Forsyning er ved at have overblik. Driftsleder for spildevandsafdelingen, Tommy Mortensen: - Regnvandsbassinet bag ved Langhøjskolen er det største, vi har i kommunen. Det er på størrelse med en håndboldhal. Det blev fyldt på 60 min. Det viser et meget godt billede af, hvor meget regn der faldt... Kan sikre sig i nogen grad Hvidovre Forsyning opfordrer borgerne til at investere i egne foranstaltninger, som kan holde en del vand væk ved oversvømmelser. - Det er ikke morsomt, at der står vand op gennem toilettet i en kraftig stråle. Man kan sikre sig med forskellige ¿propper¿ - men det koster naturligvis penge. Vi kommer dog altid ud og giver gode råd - man må blot påregne ventetid i denne periode, hvor vi har meget at se til, siger Tommy Mortensen. Han forklarer, at der ikke er så meget at gøre ved vand, der står ind ad kældervinduerne, men at man kan sikre afløb og toiletter i huset. I Hvidovre Kommune har man i adskillige år været i gang med at udbygge kloaknettet. Indenfor de næste 10 år udbygges kloakledningerne langs Damhusåen, så hele kloaksystemet bedre kan tackle oversvømmelser. De foregående år har man bl.a. udbygget kloakledningerne langs Avedøre Havnevej og etableret regnvandsbassiner i kommunen. I løbet af de næste 20 år udvides detailsystemet, så alle kloakledninger, der går ind på villavejene, også forbedres. Oplever man fordybninger i jorden, som ikke har været der tidligere - eller kloakdæksler, der ikke er lagt på - må man meget gerne kontakte Hvidovre Forsyning på kontakthvidovreforsyning.dk.ark

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.