Risbjerggårds historie

Skal Risbjerggård bevares, renoveres, istandsættes - eller rives ned? Inden man tager stilling, er det måske på sin plads at sætte sig ind i stedets historie?

Artiklens øverste billede
Hovedidéen er at istandsætte Risbjerggård til et nutidigt forsamlings/kulturhus, med forskellige rumstørrelser til møder, forsamlinger, udstillinger og fest. Istandsættelsen udføres så det samlede bygningsanlæg optimeres funktionelt og arkitektonisk. På denne tegning giver arkitekterne KØGE A/S og Rambøll A/S et bud på, hvordan Risbjerggård kunne komme til at se ud i fremtiden.

I november sidste år udarbejdede Esben Hammershøj for Forstadsmuseet - i forbindelse med en bygningsundersøgelse - en detaljeret beskrivelse af Risbjerggårds historie. Vi har plukket i den historiske sammenfatning: Risbjerggård blev opført omkring år 1800. Det eksisterende stuehus blev opført i 1878 som grundmuret teglstensbygning. Muligvis har ældre bygningsdele indgået i bygningen. Landbrugsdriften ophørte mellem 1918 og 1922, hvor ejendommen indrettes til restauration. I 1924 ombygges stuehuset, så det fik den facade, der ses i dag. Risbjerggård var fra 1922 ét af de to steder i Hvidovre, hvor større sociale og kulturelle arrangementer foregik. Salen på Risbjerggård kom til i 1934 og åbnede for adgang til teaterforestillinger og større foreningsarrangementer. Glassalen opførtes i 1947 sammen med keglebanen i kælderen. Restaurationen på Risbjerggård udgjorde sammen med fugleskydningsbanen i denne periode et forlystelsesmiljø a la Pile Allé på Frederiksberg. I 1922 har detailhandler Jens Peter Larsen afholdsrestauration på gården. Op gennem 30¿erne driver han restauration og ud fra Hvidovre Avis kan noteres arrangementer som ¿Flaskegas-Demonstration¿ og ¿Frugtavlermøde¿. I samme periode får J. P. Larsen en danselærer, Anker Robert Johansen, som kompagnon. Før 1934 foregik al dans i den sal som nu er Pejsestuen. Hvidovre Avis nævner i 1934 i april og maj, blandt andet, at forskellige foreninger afholder afdansningsbal, og at de ser frem til opførelsen af den store nye sal. Salen står færdig ved udgangen af juli i 1934. J. P. Larsen har endvidere en sidevirksomhed og får bygget et korn- og foderstoflager omkring 1930. Tidspunktet for opførelsen er ikke klarlagt, men i Hvidovre Avis er der en række annoncer op gennem 1930¿erne for Foderretningen Risbjerggård og reklamer for produktet ¿Risbjerggård Blandingen¿. Foran lagerbygningen bygger J. P. Larsen i 1931 også en ny bolig til sig selv - gulstensvillaen på Hvidovrevej 243. I 1985 bliver Risbjerggård og villaen forbundet med en lille tilbygning. Lagerbygningen blev nedrevet i 2004. Nye ejere af Risbjerggård A. R. Johansen overtager Risbjerggård i april 1944, men går imidlertid konkurs i 1948. Ejerskabet varede kun få år, men A. R. Johanssen var central ejer af Risbjerggård, da han giver Risbjerggård det udseende, som vi kender i dag. I perioden 1950 til 1967 er det restauratør Gert Rasmussen som varetager restaurationsdriften. Risbjerggård overdrages i 1967 til Hvidovre Kommune. Fra begyndelsen af 70¿erne overtog en ungdomsbevægelse dele af Risbjerggård heriblandt den store sal. De kaldte sig HIPS - ¿Hvidovre Ikke Patipolitiske Samling¿ - og arrangerede koncerter og politiske arrangementer. Blandt kunstnerne på Risbjerggård kan fra den tid nævnes Gnags, Skousen og Ingemann samt Røde Mor. HIPS forlod Risbjerggård i 1980, hvorefter salen igen blev udlånt til Hvidovres mange foreninger. Risbjerggård har således haft mange funktioner siden opførelsen af det eksisterende stuehus i 1878 og gården har haft stor kulturel betydning i Hvidovre Kommune. I 1974 bliver Risbjerggårds bygningshistorie gennemgået af kommunen med det formål at se, om Risbjerggård er berettiget til at blive fredet. Den bliver ikke fredet!

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.