Første møde med "Den gule fare"
Uafgjort er ikke noget dårligt udgangstips for premierekampen søndag eftermiddag i Horsens.
FODBOLD: Når HB Køge søndag den 17. juli kl. 16.00 løber ind på CASA Arena i Horsens til Superligapremieren mod AC Horsens, er der tale om det første opgør nogensinde mellem de to klubber.
Sidst HB Køge var i Superligaen, i sæsonen 2009/2010 spillede AC Horsens i 1. Division. Sidste sæson havde de to klubber byttet plads - men nu er de begge at finde i landets bedste række, og her krydses deres klinger i første spillerunde.
Kampen mod AC Horsens markerer starten på HB Køges tredie sæson efter fusionen mellem Herfølge Boldklub og Køge Boldklub pr. 1. juli 2009.
Kampen er HB Køges officielle turneringskamp nummer 72 . Det er hidtil blevet til 29 sejre, 31 nederlag og 11 uafgjorte kampe. Den samlede målscore er 109-113.
Uafgjort er måske ikke noget dårligt udgangspunkt for tippere og Oddsetspillere. AC Horsens spillede således hele 10 kampe uafgjort sidste sæson - og begge HB Køges tidligere sæsonpremierekampe er sluttet remis. I 2009 mod Silkeborg IF og 2010 mod FC Fyn. Begge kampe sluttede 1-1.
Husk - du kan følge kampen ra første til sidste sekund he rpå Lørdagsavisen.dk.