Mysteriet om morbærtræet

I haven ved det flotte klassisistiske hus, lige nord for Domkirken, står et morbærtræ, der i sig selv rummer et mysterium og lidt af et mirakel.

Sådan lød en af fortælllingerne, da den veloplagte lokalhistoriker, Lotte Fang, sidste onsdag startede årets byvandringer ved at fortælle om 'Roskildes milde stiftelser'.

Her berettede hun bl.a. om Meyercrone-familien, der har lagt navn til dette hus.

Parret var gennem 25 år 'Envoyé Extraordinaire' (Ekstraordinært Udsendt) i slutningen af 1600-tallet på datidens vigtigste post ved 'solkongen' Louis 14's hof i Paris.

Da de kom hjem medbragte de kviste til- og plantede et morbærtræ, lidt syd for deres hus, på Domkirkepladsen, lige nord for selve katedralen.

Det stod i næsten 300 år.

Det forsvundne træ

Da det var ved at dø, sørgede overgartner Mogens Fonnesbech fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1992 for at redde stiklinger derfra.

I 1998 kunne han så levere to 2 meter lange træer, skabt på disse stiklinger. Det ene står nu plantet lige indenfor sydmuren i Meyercrones stiftelse.

Til gengæld er det andet helt forsvundet.

Hvis nogen har oplysninger i mysteriet om det forsvundene morbrætræ, hører Roskilde Avis meget gerne derom, så vi kan opklare sagen.

Bedre end sit køn

At det oprindelige træ i det hele taget kom til Roskilde, skyldes ifølge Lotte Fang en af byens berømte døtre.

Borgmesterens datter Christiane Schrøder var i 1674 blevet gift med den unge diplomat Henning Meier, der kort efter blev adlet under navnet de Meyercrone og blev sendt til Paris.

Her førte det danske ambassadørpar en stor husholdning på en standsmæssig domicil, såkaldt 'Hôtel Particulier', på venstre Seine-bred, lige overfor Louvre.

Da gemalen var syg og svagelig, var det i lange perioder denne 'grande dame', der tog sig af sagerne som 'chargé d'affaire' og repræsenterede den danske stats interesser.

Hun gjorde det så godt, at en samtidig fransk forfatter noterede, at 'hun var i stand til at udrette ting af højere egenskaber, end dem hendes køn i almindelighed beskæftiger sig med.'

Udvist og på flugt

Afslutningen på de 25 år i Frankrig blev dog mindre gloriøs og mere dramatisk.

Solkongen, 'hans allerkristeligste majestæt' Louis 14. havde i al sin religiøse ildhu fundet ud af, at de franske protestanter 'huguenotterne' ikke skulle have lov til at leve i fred med deres tro, som hans farfar Henri 4. ellers havde lovet med sit Edikt fra Nantes.

De blev forfulgt overalt i landet, f.eks. ved at indkvartere dragoner i deres hjem - deraf udtrykket 'drakoniske metoder'.

Resultatet var en masseflugt af ofte initiativrige og veluddannede franskmænd. F.eks. kom titusinder til Berlin, hvor de opførte Französchisher Dom på Gendarmenmarkt og fyldte godt i rækkerne i prøjserkongens hær.

'Les Huguenots' flygtede også til Danmark og befolkede bl.a. fæstningsbyen Fredericia. Navne som Ulrik le Fevre vidner stadig om det.

I Paris gav Meyercrone-familien husly til de forfulgte protestanter, og det var ikke velset.

Konen blev direkte udvist, og franskmændene forlangte manden kaldt hjem. På vej hjem blev en af deres ledsagere ligefrem skudt i karossen, så flugten var ikke uden farer.

Vel hjemme i Danmark bosatte Meyercrone-familien sig i Roskilde 1706.

Manden døde, men enken købte ejendommen i den gamle kantorhave, nord for Domkirken.

Foran huset mod syd plantede hun sit hjembragte morbærtræ.

tk@roskildeavis.dk