Strokes var festivalens store overraskelse
New Yorker-bandet gik på scenen kort efter lørdagens voldsomme regnvejr var stoppet.
Pladsen var dækket af mudder, og køen til koncerten var kun fem meter lang. Der var forståeligt nok ikke mange gæster, der havde lyst til at sidde og vente i regnen.
Himlen er klaret op, lige da The Strokes går på Orange, og i det fjerne kan man se lyn, der river sig igennem himlen.
En overraskelse
Bandet går på scenen, som ikke er fuldt oplyst, og under hele koncerten er der ikke et eneste spotlys på forsanger Julian Casablanca, som heller ikke tager sine solbriller af under aftenkoncerten.
Havde regnen fortsat kunne det nemt have resulteret i brystsvømning med The Strokes, fremfor en koncert med dem. Og der er ingen tvivl om, at regnens ophør har bidraget til publikums jubel.
Men til bandets ære må man sige, at de selv fuldt ud gjorde sig fortjente til publikums klapsalver.
Bandet har, på trods af et par hitsingler, ikke været voldsomt banebrydende. Der har i en årrække været rygter om intern konflikt i gruppen, hvilket man har kunnet se på knap så vellykkede koncerter rundt omkring i verden.
Mormors kartofler
Men det kunne man overhovedet ikke spore under den orange teltdug.
Bandet overraskede og fremstod veloplagte, både når de kommunikerede indbyrdes, men også under sange såsom juicebox og Under Cover Of Darkness.
Det vækkede specielt opsigt og begejstring blandt publikum, da en afslappet Julian Casablancas fortæller om sine danske aner.
- Min mor er fra Danmark, så jeg kan lidt dansk, sagde forsangeren med en kraftig accent.
- Må jeg godt få flere kartofler, mormor? Hele festivalpladsen bryder ud i vild jubel og retter hænder mod scenen og himlen.
Band med en fremtid
The Strokes besidder et katalog af sange, som på en cd-skive kan have svært ved at forføre lytteren.
Men denne kølige lørdag, viste bandet en sådan styrke og et sådan overskud, at man gik derfra med en følelse af, at bandet klart fortjener opmærksomhed, og at de har en fremtid.
mca