Forsøg på indbrud
To mænd, sandsynligvis østeuropæere, forsøgte klokken 03.43 natten til fredag at begå indbrud hos Profiloptik i Skomagergade i Roskilde.
Det oplyser politiet i Roskilde fredag morgen.
De to mænd kastede sten mod ruden angiveligt i et forsøg på at knuse ruden med henblik på at skabe sig vej ind.
Men en vågen og vaks person råbte op, og det fik de to mænd til at stikke af uden de stjal noget fra stedet.
Samme person anmeldte episoden til politiet.