Otte tyverier fra personbiler i Solrød Strand
En tyv - eller måske en organiseret bande - har haft et travlt døgn i Solrød Strand, hvor der udover et enkelt tyveri fra en lastbil på Tanggårdsvej, er registreret ikke færre end otte indbrud og tyverier fra personbiler. Det er ikke for at få en prøvetur i bilerne, at tyven/tyvene har brudt ind, men derimod for at berige sig på ulovlig vis med eftertragtede koster som GPS'er og musikanlæg. Udover disse tyverier, har Midt- og Vestsjællands Politi i det forløbne døgn registreret seks indbrud i privat beboelse - fordelt med to i Greve, et i Solrød Strand, to i Lille Skensved og et enkelt i Køge. Et enkelt indbrud i en virksomhed i Karlslunde, er der også kommet i politiets notesblok.