Helt vildt god fredag
KØGE FESTUGE: Fredagen blev den hidtil best besøgte under Køge Festuge 2011. En dag, der var dedikeret til mødrene startende med Sex and The City tema og store hestekræfter til farmand i Torvebyen, sluttede med et brag af en fest fredag aften, hvor ikke mange brosten var ledige da først De glade sømænd, Dodo and The Dodo's og Kato i nævnte rækkefølge gik på scenen.
- Det var helt vildt. Der var en fed stemning hele dagen igennem, men aftenens besøg var ved at tage pusten af os alle. a, der var så mange mennesker, at vi også havde svært ved at følge med i barerne. Det var selvfølgelig et positivt problem, men alt blev klaret og vi kan tænke tilbage på en fantastisk aften, siger formanden for Foreningen Køge Festival, Per Stenberg til Lørdagsavisen.dk.
Per Stenberg har dog også nogle ærgerlige oplevelser fra ferdag aften.
- Det er hamrende irriterende at der var nogen der syntes det var sjovt at sabotere det store Heineken telt ved at slukke for blæserne. Det kostede sådan cirka kr. 15.000 i omsætning alt imens det kom op at køre igen. Ligeledes synes vi det er ærgerligt, at nogle lokale handlende direkte modarbejder os bl.a. ved at dumpe priserne på øl og vand, siger Per Stenberg.
Køge Festuge folkene glæder sig nu til en rigtig hyggelig og travl finaledag, hvor der er fuld fart på fra formiddagstimerne og helt frem til midnat, hvor den sidste strofe sende sud over torvet.
- Vi vil gerne takke alle der var med til at gøre bfredagen til en helt fantastisk dag - håber alle er friske til at gentage succesen igen i dag, lørdag, slutter Per Stenberg.