En fest med plads til alle
Rigtig god stemning til Køge Festuge.
KØGE FESTUGE: Torsdag, som er festugens tredje sidste dag, byder på et stramt program med musikfornøjelser mellem alt fra “Fede Finn og Funny Boys” til den unge Burhan G.
Solen skinner denne smukke eftermiddag og aften, og det får masser af mennesker fra Køge og omegn til at samles på torvet foran den store scene, hvorfra der strømmer musik- og stemningsguld.
- Det er altid en fed stemning, der er på Køge Festuge. Der kommer en hel masse folk, alle er overgearet, mange er fulde, og der er i det hele taget plads til alle og enhver i alle aldre!, fortæller Denise Nielsen, der kommer fra Strøby og har planer om at komme til Køge Festuge både fredag og lørdag for at kunne se KATO og Infernal.
Der er enighed blandt folket på torvet hen på aftenen om, at Køge Festuge er en fantastisk uge, hvor familier og venner mødes, og nye bekendskaber skabes.
Her deler Annemette Jensen sin mening om Køge Festuge:
- Jeg har været her mange gange før, hvor det altid har været med min familie, hvor vi har været her om fredagen. De dage har gennem tiden budt på talrige gode oplevelser med smil og fed musik! Derfor håber jeg også, at det vil lykkes for fremtiden, at få stablet Festugen på benene. Men det er jo selvfølgelig et spørgsmål om penge, der styrer, hvordan festugen i fremtiden vil udfolde sig. Jeg håber i hvert fald på en fremtid med masser af festuger i endnu!.
Flere af de interviewede får næsten julelys i øjnene, når jeg spørger dem om deres største bandønske til næste år, og et gentagende ønske lyder på, at Joey Moe skal gæste byen:
- Hvis jeg helt selv skulle vælge - Hvad ville jeg gerne ha'? Så skulle det være Joey Moe! Ham kan jeg godt lide!, fortæller Mette fra Herfølge.
Senior- og handicapdagen har budt på masser af liv og fede oplevelser med folk i alle aldre! Solen har varmet folket op, lysten til øl har været større og folkene har været flere. Torsdag har været en varm dag med festlige og spændte tilskuere.
Bedre end11 børn fra Køge, kan jeg ikke selv sige det, for i det store hele: “Så er vi her bare for at være sammen!”