Kørte gennem Ringstedgade i middagsbrandert
Politiet anholdte i går en 63-årig mand og sigtede ham for spirituskørsel. Manden kørte ned af Ringstedgade på sin knallert, da politiet stoppede ham. Efterfølgende tog politiet ham med på stationen, hvor den ældre herre fik taget en blodprøve.
Lidt usædvanligt blev manden anholdt klokken 14:10 om eftermiddagen, så det var en tidlig brandert, han havde opbygget.