Færre går på efteruddannelse

AMU-kurserne har oplevet et fald på 34 procent i årets første måneder. Nye, strammere regler rammer stik mod hensigten om at højne uddannelsesniveauet, mener fagforeningen 3F

Artiklens øverste billede
Arbejdsløse kan ikke få AMU-kurser, der koster mere end 3500 kroner om ugen. Det udelukker en række kurser i transportsektoren, som fx truckkurser og stort lastbilkørekort.

Nye tilskudsregler og begrænsninger fra 1. januar har ført til et voldsomt fald i antallet af kursister på AMU-kurser i første kvartal 2011. Mens der i 1. kvartal 2010 var knap 327.000 på kursus, så er tallet faldet med 34 procent til knap 215.000 i 2011.


"Der er fra 1. januar sket en række stramninger, som betyder, at virksomhederne får en lavere godtgørelse end hidtil, tilskuddet er faldet helt væk for folk med en videregående uddannelse, og som arbejdsløs må dit kursus ikke koste over 3500 kroner, og det er de stramninger, vi nu kan se i tallene," siger uddannelseskonsulent Frank Juncker fra fagforeningen 3F.

Politisk vådeskud

Her har man svært ved at se begrundelsen for at skære i tilskuddene til efteruddannelsen.


"Man har i de politiske trepartsaftaler tidligere afsat en milliard kroner for at styrke efteruddannelsen for de kortuddannede. Nu skærer man ned igen. Men behovet for uddannelse er ikke faldet. Tværtimod. Vi har mistet 120.000 ufaglærte job de senere år, og AMU-systemet er netop skabt, så ufaglærte og faglærte kan kvalificere sig til nye job og holde deres faglige viden ved lige. Så med besparelserne skyder politikerne sig selv i foden og modarbejder ambitionen om at forbedre vores viden og konkurrenceevne," påpeger han.

Økonomisk snusfornuft

I Venstre erkender man, at det er blevet sparetider.


"Trepartsaftalen stammer fra de gode tider. Nu står vi i en situation, hvor vi må spænde livremmen ind. Tidligere var AMU-uddannelserne næsten et tag-selv bord, hvilket tilgangen også vidner om. Nu har vi rettet dem til, så vi forhåbentlig får mest ud af pengene, og vi har skåret, hvor vi mener, det gør mindst skade," kommenterer Troels Christensen, der er Venstres ordfører for voksen- og videreuddannelse.

Flere byrder

Hovedstadsregionens største udbyder af AMU-uddannelser, Erhvervsakademiet Nordsjælland i Hillerød, har mærket nedgangen i første halvår.


"Vi har oplevet en nedgang til vores kurser på mellem 30 og 40 procent, og der er ingen tvivl om, at de økonomiske stramninger er en del af forklaringen. Samtidig er der ikke længere fri adgang, nu skal vi sondre mellem de uddannelsessøgende. Men vi kan også mærke udflytningen af produktion til udlandet, som betyder, at behovet forsvinder. Samtidig har både kommuner og arbejdspladser været tilbageholdende på grund af den generelle økonomiske usikkerhed," vurderer uddannelsesforstander Helle Bøtcher.


Hun peger også på en øget administrationsbyrde, som en belastning for de mindre virksomheder. Nye krav om digitalisering og ansøgning om tilskud kræver ressourcer, som små virksomheder ikke har.


På baggrund af den nuværende søgning forventer Helle Bøtcher, at tilgangen vil stige i andet halvår, men ikke til de høje niveauer fra 2009 og 2010, hvor over 1 million kursister på landsplan gennemførte eller flere AMU-kursus.



FAKTA

AMU-uddannelser:
AMU er korterevarende uddannelser, der skal bidrage til et fleksibelt arbejdsmarked, og imødekomme ufaglærtes og faglærtes behov for erhvervsrettet voksenuddannelse og efteruddannelse.

Her er der sket stramninger:
Virksomheder fik tidligere kursusgodtgørelse svarende til den maksimale dagpengesats. Godtgørelsen var en slags lønkompensation til arbejdsgiveren. Den sats er nu nedsat til 80 procent af den maksimale dagpengesats.

 
Arbejdsløse kan max få kurser der koster op til 3500 kroner. Det betyder, at mange kurser, der kræver udstyr, som fx truck-certifikat og stort kørekort, er udelukket.

 
Medarbejdere med en videregående uddannelse får ikke længere tilskud til AMU-kurser


Antal kursister 


          1.kvartal     Hele året
2007: 178.609      631.552
2008: 178.591      755.068
2009: 285.814   1.056.627
2010: 326.889   1.042.180
2011: 214.885

Kilde: Undervisningsministeriet

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.