Flere og flere indbrud i Roskilde
I denne uge har der været 25 indbrud og tyverier fra biler i Roskilde og omegn.
En kedelig tendens i området, der ellers har haft få indbrud. Det fortæller Carsten Andersen, kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands politi.
- Generelt er indbrudstallet lavt, så vi holder jo øje med det, når det går den forkerte vej, siger han. Især har der været mange af de såkaldte underboringer. Her borer tyven et lille hul under vinduet, som han bruger til at få hasperne op. Politiet anbefaler ekstra beslag og har lagt en guide til forebyggelse ud på Politi.dk under Midt- og Vestsjællands politi.