Blod, sex og drama i Sagnlandet Lejre
Jernalderkrigerne fra Prindsens Hverving er i aktion i Sagnlandet Lejre i weekenden 23.-24 juli, med forestillingen Sværd og Svig.
Prindsens Hverving lover en forestilling med blod, sex og drama. Stykket handler om den onde Harker og helten Ravn, der sammen med deres landsbyer kommet i strid og for at løse striden, skal guderne i den grådige offermose have stillet deres sult.
Det kræver store ofre af kostbare sværd og mennesker, som opsluges af mosens tåger og de umættelige guder.
Forestillingen opføres i to akter. Første akt finder sted kl. 11.30 og anden akt kl. 14.30.
Efter forestillingen kan publikum se jernalderkrigernes våben og prøve nogle af dem. Børnene kan få en tur på krigernes islandske heste og alle kan smage jernaldermad.