Danskerne frygter finanskrisen

Den opblussende økonomiske krise får danskerne til at frygte alvorligt for jobbet og privatøkonomien, viser ny undersøgelse

Artiklens øverste billede
Bekymringen breder sig blandt danskerne i takt med at den økonomiske verdenskrise blusser op igen.

Den økonomiske nedtur tager allerede så hårdt på hver ottende dansker, at de vurderer, at de ikke er i stand til at betale deres regninger, hvis krisen bliver dybere. Endvidere frygter hver fjerde at miste jobbet, viser en ny undersøgelse som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført blandt 2100 danskere i uge 32, mens finansuroen og aktiepanikken var på sit højeste.

Når svarene oversættes til befolkningen som helhed, så er det en halv million danskere, der er bange for, at de kommer i økonomiske vanskeligheder, hvis krisen udvikler sig og bliver længerevarende.


Svarene viser også, at det især er de unge, der er bange for at blive arbejdsløse. Næsten hver anden mellem 18 og 29 år, tror at de bliver enten arbejdsløse eller ikke kommer i arbejde, hvis de allerede er ledige i dag.

Ro på

Undersøgelsen får privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset Fredensborg til at mane til besindighed.


Han kan godt sætte sig ind i bekymringen, men han fremhæver, at den historisk lave rente og de senere års skattelettelser betyder, at danskernes rådighedsbeløb aldrig har været større, og derfor vil langt de fleste være i stand til at betale deres regninger.


Og selv om det er helt naturligt at spekulere over, om ens arbejdsplads kan stå distancen, så er det overdrevet, når hver fjerde frygter at miste jobbet.


"Når hver fjerde dansker er bange for at miste deres job, er det høje tal. For langt de fleste af dem er frygten ubegrundet, men der er en risiko for ledighed under en krise og lavkonjunktur, og når først den frygt er der, er det svær at håndtere, og den er også medvirkende til, at man ser sort på privatøkonomien," pointerer han i Ugebrevet A4.

Risiko for større fattigdom

For dem, der i forvejen er udsatte, fx fordi de bliver ramt af den kortere dagpengeperiode på nu to år, ser billedet mørkere ud. Risikoen for at havne i decideret fattigdom er blevet større de senere år, bekræfter Jan Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.


"Der er ingen tvivl om, at hvis folk havner i ledighed og på reduceret kontanthjælp, betyder det, at flere risikerer at ende i fattigdom. Så afhængig af krisens varighed er der mørke skyer i horisonten for dem, som bliver ledige," siger han.

Frygten størst på Sjælland

I Region Hovedstaden er man knap så bekymret. Her er det kun hver tiende, der tror, at deres privatøkonomi bliver så hårdt ramt, at de ikke kan betale regningerne. Men i Region Sjælland er det hver femte, der frygter for privatøkonomien, skriver Ugebrevet A4.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.