Kvinde faldt ædru i døden på Roskilde Festival
Den tyske kvinde, der styrtede i døden den sidste dag på Roskilde Festival var ædru, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i dag. Politiet har fået undersøgt kvindens blodprøve, der viser, at hun havde en promille på 0, da ulykken skete.
Indtil videre er det uklart, om kvinden var påvirket af medicin eller narkotika. Dette svar er først klar om to måneder.
Kvinden på 35 år styrtede 31 meter ned fra det nye Tuborg-tårn på festivalen. Politiet har tidligere vurderet, at der var tale om selvmord.