Milton vil gemme kassekampen
FCR-direktør Kim Milton er selvsagt i jubel-humør over holdets forfremmelse til fjerde runde af pokal-turneringen. Når DBU trækker lod fredag 2. september, håber Milton på, at FCR bliver matchet med en på papieret nemmere modstander.
Kasse-kampen mod FCK eller Brøndby ser han også gerne. Men den kan for hans skyld vente en runde.
- Lad os i første omgang trække Svebølle, Jægersborg eller Helsingør, mener Milton.
- Mod dem har vi gode chancer for at gå videre. Så kan vi for min skyld meget gerne trække FCK eller Brøndby i runden efter. Dem kan vi næppe slå. Men både spillerne og et hav af tilskuere vil få en oplevelse.