Bytte bytte målmand
FC Roskilde har hentet Næstveds unge målmand Frederik Vang Larsen. Direktør i FCR Kim Milton oplyser til Roskilde Avis, at det unge målmandstalent er hentet på en leje-aftale gældende frem til sommeren 2012.
Den 22-årige keeper har før sit karriereforløb på Sydsjælland fået sin fodbold-opdragelse i FCK.
Til gengæld har Roskilde-klubben sendt Lasse Sørensen til netop Næstved, hvor han forventes at få mere spilletid, end han fik i Roskilde i forårssæsonen. Her vogtede han bænken og ikke buret.
FCR råder forsat over førstevalget fra foråret Esben Elholm Madsen.