Tilløbsstykke på den nye rute
Gadeløberne roser turen i bymidten, mens lederne allerede taler om forbedringer
Gadeløbet tirsdag aften var et tilløbsstykke med flere løbere i aktion end de seneste år. Det var som om, at folk ville prøve kræfter med den nye rute, som på forhånd var udråbt til at være hårdere end den gamle på grund af de mange flere sving.
Men til gengæld bevæger den nye rute sig rundt i hjertet af Roskilde uden afstikkeren til Folkeparken.
- Sjovt nok er eliten stærkere repræsenteret end længe, selvom vi denne gang har målrettet Gedeløbet mere mod motionisterne.
- Det er vi overraskede over, sagde IK Hellas Martin Gren, der har titel af løbsansvarlig.
Men de mange motionister fyldte mest i bybilledet, og derfor mener både Martin Gren og hovedsponsoren Sparekasen Sjællands Allan Markussen, at succes kom i hus.
- Vi får virkelig mange positive tilbagemeldinger fra løberne. De er glade for ruten, så den er nok kommet for at blive, mener Martin Gren.
Der imod kan både han og Allan Markussen se, at de kan forbedre løbet yderligere til næste år på et par punkter.
- Vi vil gerne have endnu mere liv i torvet. Det har bestået testet som centrum for løbet, menvi kan skabe endnu mere liv på torvet til glæde for både løbere, tilskuere og sportsforretninger og andre,s om man kunne forestille sig kunne bidrage med en stand.
Læs mere om Gadeløbet i Roskilde Avis weekend...