Nye batmænd i byen
Roskilde Bordtennis BTK 61 træner i Kina
Roskilde Bordtennis BTK 61 har hentet kineseren Gao Tan og danske Claus Nielsen til truppen forud for kommende sæson. Kineseren er udset til at lukke hullet efter sidste sæsons trumfkort Roko Tosic, som er skiftet til en fransk klub. Han er dog ikke hentet længere væk end Vestegnens BTK,. Men det betyder, at han allerede kender de danske forhold og kan forstærke Roskilde-holdet i den hjemlige elitedivision og på den internationale scene uden først at skulle forcere en kinesisk mur af kulturelle forskelle. - Gao skal bo i Roskilde, så vi styrker både holdet, men desuden den daglige træning og træningen af klubbens talenter, forklarer den spillende sportsdirektør Allan Bentsen.
På træningslejr i Kina
Den anden nye batmand i byen er Danmarks bedste drengespiller. Men Claus Nielsen må indstille sig på at skulle slås om rollen som fjerde-single med Casper Gammelmark og Emil Sass. I disse dage er truppen iøvrigt i Kina for at træne ping-pong-spillet med både battet og på den social front for at sammentømre holdånden. Sæsonen i elitedivisionen starter fredag 16. september i Odense og lørdag 17. september hos Søhøjlandet. - To svære udekampe, men vi ser frem til at forsvare vores DM-titl, siger Allan Bentsen, der som eneste Roskilde-batmand er blevet hjemme fra Kina. jep Truppen Finn Tugwell Casper Gammelmark Emil Sass, Gao Fan Andreas Dilling Claus Nielsen He Ke Yi (kaldet Hasse) Allan Bentsen