Acrylmalerier og tasker i Voldum-Hallen
I de næste to måneder udstiller Andrea Sabine Højgaard fra Århus acrylmalerier på lærred i Voldum-Hallens udstillingsområde.
Desuden udstiller kunsthåndværker Kamilla Knudsen fra Voldum tasker og smykker udført i gummi, skind og læder.
Andrea Sabine Højgaard
Andrea Sabine Højgaard er født i Neustadt i Tyskland og er uddannet på Århus Universitet som cand.phil. i dansk.
Hun har altid haft interesse for at male og dyrkede det meget i teenageårene. Interessen blev fornyet, da hun i forbindelse med sin ph.d. afhandling kom ind på repræsentationsspørgsmålet i billedkunsten.
Hendes billeder viser velkendte objekter i måske sære konstellationer eller i en besynderlig kontekst.
Kamilla Knudsen
Kamilla Knudsen som er formand for Voldum Lokalråd og med i hallens kunstudvalg udstiller nye smykker og nye tasker udført i gummi, skind og læder.
Der er fernisering torsdag 4. marts kl. 17-18