Pligtsejr til håndboldherrerne

Roskilde Håndbolds 3. divisionshold vandt nemt 30-22 i søndagens hjemmekamp mod nedrykningskandidaterne fra OH 77 Odense, og bejler dermed fortsat til en oprykningsplads.

Artiklens øverste billede

Første halvleg blev en temmelig træg affære, i hvert fald hvad scoringer angår. Roskilde havde måske nok ideerne til at trænge igennem gæsternes forsvar, men energien manglede og alt for mange angreb løb ud i sandet. Heldigvis var holdet fra den fynske hovedstad tilsvarende tamt, og holdene fulgtes derfor langsomt men sikkert ad til stillingen 9-9 efter godt 25 minutters spil. Men omsider vågnede hjemmebanefavoritterne så op til dåd og scorede halvlegens sidste fire mål til pausestillingen 13-9. I denne afgørende fase af kampen spillede især alderspræsidenten Kim Hansen en fremtrædende rolle. Den 43-årige playmaker viste både med fine indspilninger til stregen og med flotte scoringer, at rutine aldrig er at kimse af.
Før pausen glimrede de hurtige kontraer ved deres totale fravær. Men straks fra anden halvlegs start fik hjemmeholdet bedre gang i forsvarsparaderne, og skabte basis for hurtige opløb og nemme mål. 10 minutter inde i halvlegen var føringen således øget til 18-10, og kampen var dermed drænet for den sidste sjat af spænding. Sejren var fuldt fortjent, men i store dele af kampen var koncentrationen en mangelvare. Holdet overbeviste derfor på ingen måde om, at en given oprykning vil være lykken. Efter kampen var det derfor oplagt at spørge cheftræner Brian Roos, om holdet fortsat jagter oprykningsmuligheden? – Pligtsejren var rar, fordi vi dermed stadig bevarer muligheden for avancement til 2. division. Men vi tager nu fortsat en kamp ad gangen, og ser så hvor det bærer os hen. Selvfølgelig skal vi da gå efter sejren i alle kampe. Men sagen er jo også den, at jeg aldrig med sikkerhed kan vide hvilke spillere jeg har til rådighed til næste kamp. Så er der afbud på grund af en mosters fødselsdag, en forstuvet lillefinger eller noget helt tredje. Men for mig er det vigtigste faktisk også at vi i hvert fald fastholder vores position i 3. division, indtil vi om ganske få år får en række særdeles talentfulde spillere op fra vores nuværende ungdomshold. Så får vi for alvor gennemført den tiltrængte foryngelseskur, slutter Brian Roos.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.