Ny håndbog til folke- og førtidspensionister
Køge kommunes Socialafdeling har netop udgivet en fin lille håndbog til folke- og førtidspensionister.
Bogen indeholder en masse praktiske informationer om bl.a. folkepension, førtidspension, hjælp og pleje m.m. Derudover er der i håndbogen samlet en række informationer om aktiviteter og tilbud til kommunens folke- og førtidspensionister.
- Jeg håber, at vi med denne lille håndbog hjælper vores borgere til at få en god start på deres tilværelse som folkepensionist eller førtidspensionist, siger formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Køge kommune, Randi Hansen.
Bogen vil blive udsendt til kommende folke- og førtidspensionister med posten. Bogen kan også hentes på Køge Kommunes hjemmeside under Nyheder eller fås hos Borgerservice.
Bogen kan hentes på
www.koege.dk/da-DK/Nyheder/2010/Marts/Ny-haandbog-%20til-folke-og-foertidspensionister
.
pm