Mange vindere til tøndeslagning
35 børn blev opdelt i store og små, og ved de mindste under seks år, måtte forældrene hjælpe til med den hårde tønde. Derfor blev Pippi's far, der i Astrid Lindgrens bøger var en tyk og hvid 'negerkonge', æret med en kongekrone.
Desuden kom demokratiet til kort, da afstemningen om bedste udklædning endte i stemmelighed mellem tre kombatanter. Alle tre fik en præmie, mens øvrige børn og forældre slubrede varm kakao og fortærede fastelavnsboller.