Forsøg på indbrud i kiosk i Solrød Centret
Natten til torsdag kl. 01.14 anholdt politiet ved Solrød Center to mænd på 18 år fra Solrød Strand.
Politiet havde kort forinden fået en melding om, at der var indbrud i Kort & Godt i Solrød Center, hvor der var knust en rude i en dør.
En patrulje, der var lige i nærheden, fik kontakt med de to mænd. De havde værktøj på sig, der kunne indikere, at de var ude i indbrudshensigt.
Den ene erkendte at det var dem, der havde knust ruden for at begå indbrud.
Begge mænd blev kørt til politigården, hvor de i løbet af dagen skal afhøres og sigtes.
Det er anden gang indenfor mindre end en uge, at politiet er kaldt til undsætning hos Kort & Godt i Solrød Centret.
Det meddeler Midt- og Vestsjællands Politi.