Flere glatføreuheld i politikredsen
Vintervejret, der vendte tilbage til det østsjællandske område i løbet af torsdagen, har medført flere uheld i trafikken, hvor bilen kørte af vejen eller ind i hinanden.
Heldigvis var ingen af dem dog med alvorlige skader.
Et af disse færdselsuheld af alvorligere karakter skete i Ølsemagle ved Køge kl. 15.16.
Her kørte en bus ad Ølsemaglevej mod vest. Grundet det glatte føre kunne chaufføren, en 41-årig mand fra Store-Heddinge, ikke overholde sin ubetingede vigepligt, og bussen kurede frem og blev ramt af en personbil, der blev ført af en 41-årig mand fra Lille-Skensved.
Der skete kun materiel skade på bilerne. Bussen kunne først fjernes ud på aftenen, da Falck skulle bruge en stor kranbil til arbejdet.
pm