Biltyve fanget i Haslev
Uddrag af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politikreds for tidsrummet fra fredag morgen den 29. januar til mandag morgen den 1. februar.
Indbrud - Frerslev
.
En tyv har fredag mellem kl. 17 og kl. 22 brudt et køkkenvindue i et hus på Sanderhusvej i Frerslev ved Haslev op. Det er endnu ikke gjort op, om der er stjålet noget.
Indbrud - Tureby
.
Der har været indbrud i et hus på Ulstrup Bygade i Tureby mellem torsdag klokken 20 og lørdag klokken 14. Der er stjålet diskoteksudstyr og en sølvgrå Audi TT med registreringsnummer XM28697.
Indbrud uden udbytte - Rønnede
.
Tyven stjal formentlig ikke noget ved et indbrud i et hus på Bøgevej i Rønnede lørdag eftermiddag.
Fartkontrol på Køgevej i Haslev
.
Politiets målevogn fra den automatiske trafikkontrol stod fredag mellem kl. 16.14-18.00 på Køgevej i Haslev. På stedet er der hastighedsbegrænsning på 50 km/t, og tre ud af 240 kørte for hurtigt. Den højeste hastighed var 65 km/t.
32-årig varetægtsfængslet for vold
.
En 32-årig mand blev i et grundlovsforhør lørdag varetægtsfængslet, sigtet for vold. Den 32-årige – der er fra Haslev – havde natten til lørdag uddelt knytnæveslag til dørmænd og gæster på Gefion i Faxe Ladeplads. Politiet blev kaldt til stedet klokken 0.10, og på baggrund af vidneforklaringer kunne betjentene anholde den 32-årige klokken 1.21.
Biltyve fanget i Haslev
.
En bil blev for nylig stjålet fra en adresse i Køge og har derfor været efterlyst. Et par betjente stødte natten til mandag på bilen på Lysholm Allé i Haslev. Her sad der en mand på 34 og dreng på 18 år – begge fra Køge. De blev begge sigtet for brugstyveri.
Desuden blev den 18-årige, der kørte bilen, også sigtet for at køre uden førerret og sigtet for at køre bil, selv om han var påvirket af euforiserende stoffer. Da politiet fandt to gram amfetamin og en ulovlig gasspray på ham, blev han også sigtet efter lov om euforiserende stoffer og våbenloven.