Cafe og Steak-House i Brogade i Køge
BUTIKSNYT
: Håndværkerne arbejder på højtryk i den tidligere "Cafe Klein", Brogade 5 i Køge, hvor Bo Hansen (bl..a. kendt fra Stibo Vin) i midten af april forventer at kunne åbne et helt nyt in-sted i Køge.
Konceptet i lokalerne, der også tidligere husede "Købmandsgårdens Cafeteria" (der har også tidl. været købmandshandel) er enkelt og klart: I dagtimerne er der Cafe, om aftenen Steak House a´la´ "A Hereford Beefstouw" med lækre bøffer og ta´-selv-salat.
Men inden man når så langt, skal ALT i lokalerne udskiftes, fra gulv til loft, så det bliver en total nyindretning. Kælderen under den nye Cafe og Steak House vil måske blive udnyttet på et senere tidspunkt, men allerede nu bliver også en del af gården bag cafeen inddraget, og på nuværende tidspunkt bliver også den ældgamle kælder ude i gården taget med ind som særskilt lokale.
Det er en meget gammel kælder, som bliver renoveret med respekt for de gamle lyskasser, bjælker m.v.
jp