Idrætten kan bredes ud i Køge
Et stort spring i den rigtige retning for breddeidrætten i Køge
Køge kommunes fokus på den brede vifte af idrætstilbud og -projekter for alle fortsætter.
Kulturministeriet og Nordea-fonden har udnævnt Køge til Breddeidrætskommune i 2010 og 2011.
Med udnævnelsen følger 1,6 mio. kr., som er øremærket projekter som f.eks. "Bred spillet ud" og "Forældrene på banen", så idrætten nu for alvor kan bredes ud.
- Det er rigtig godt gået, at vi er én blandt syv kommuner, som er udvalgt til at være breddeidrætskommune. Det kan vi godt være stolte af. Vi har valgt at fokusere på bredden og give alle vores borgere chancen for at komme i gang med idræt. Vi satser især på at komme i kontakt med de borgere, som ikke allerede er en del af foreningslivet og heller ikke normalt dyrker idræt, siger en veltilfreds borgmester Marie Stærke.
pm