Ny mødestruktur erstatter Folkeoplysningsudvalget
For at skabe en mere direkte dialog mellem kommunens foreninger og Kulturudvalget vedtog Byrådet i Køge på byrådsmødet tirsdag aften - som et forsøg - at nedlægge Folkeoplysningsudvalget.
Den nye struktur for dialog mellem foreninger og Kulturudvalget byder på faste årlige møder mellem Kulturudvalget og foreninger, hvor de skal drøfte temaer som budget og nye udfordringer, ideer og samarbejdsprojekter.
Udover møderne inviterer Kulturafdelingen fremover Kulturudvalget med til bl.a. arrangementer og temadage, som afdelingen holder med foreningerne.
pm