Hjælp til iværksættere i Hvidovre
Kunne du godt tænke dig at blive iværksætter, eller har du en drøm om at starte din egen virksomhed, men mangler hjælp til at komme i gang?
Så er der nu hjælp, råd og vejledning at hente hos Hvidovre Kommunes erhvervskonsulent. Erhvervskonsulenten har dagligt kontakt med kommende og nye iværksættere i Hvidovre og giver gode råd om idé, koncept, forretningsplaner og budget.
Erhvervskonsulenten kan hjælpe iværksætterspirer med at tage springet fra idé til virkelighed.
Hvidovre Kommunes erhvervskonsulent kan kontaktes på erhverv@hvidovre.dk