Etablering af støjvold ved Trylleskov Strand starter nu
Solrød Byrådet besluttede den 26. oktober 2009 at igangsætte etablering af støjvolde ved den nye bydel Trylleskov Strand, Cementvej – Engstupstien.
Tilkørsel af jord til volden vil foregå via Cementvej. Entreprenøren, HCS, har foreløbig tilkørt bundmaterialer til anlægsarbejdet, som senere følges op af jordmaterialer.
Etableringsperioden vil blive ca. to år, og arbejdet omfatter tilkørsel af ca. 250.000 kubikmeter jord.
I perioden vil der blive opsat henvisnings- og færdselsskilte i det omfang det bliver nødvendigt af hensyn til den øvrige færdsel. Teknisk Administration beklager, at der kan forekomme gener i perioden.
Det oplyser Solrød kommune.
pm