Butikstyveri i Køge og spirituskørsel i Bjæverskov
Uddrag af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politikreds for tidsrummet fra torsdag den 18. februar kl. 07.00 til fredag den 19. februar kl. 07.00.
Usikker kørsel – Lejre
.
Torsdag formiddag kl. 11.20 fik politiet en anmeldelse om en slingrende varebil på Holbækmotorvejen i vestlig retning. Politiet tog kontakt til firmaet, der ejede varebilen og fik oplyst navnet på chaufføren.
Den kvindelige chauffør blev efterfølgende kontaktet. Hun fortalte, at hun ledt efter hendes headsæt til mobiltelefonen, der var begyndt at ringe, og i den forbindelse var hun kommet til at slingre.
Fra politiets vagtcentral blev hun i klare og utvetydige sætninger gjort opmærksom på, at man må lade telefonen ringe, hvis man ikke er klar til at tage den, og så i øvrigt koncentrere sig om trafikken.
Butikstyveri – Køge
.
Kl. 11.20 stak en mand af fra Matas på Jernbanegade, hvor han var blevet opdaget efter butikstyveri i forretningen. Det lykkedes manden at stikke af i en personbil.
Butikstyven beskrives som ca. 20 år, 170 cm høj, kort mørkt hår med sort jakke og bukser og hvide sko. Fra forretningen stjal han creme og parfumetester.
Spirituskørsel – Bjæverskov
.
Kl. 15.04 blev en 49-årig mand fra Borup anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han kørte på Duehusvej i Bjæverskov, hvor han blev standset af politiet.
Udover at være påvirket af spiritus, så havde han ikke noget kørekort i forvejen, kørte uden sikkerhedssele og der var i øvrigt heller ikke nogen forsikring på bilen. Den 49-årige blev løsladt efter udtagelse af blodprøve og efter at være sigtet for en række overtrædelser af færdselsloven.