Lykkelig sammensmeltning i dagplejen
SAMARBEJDE
: Dagplejen i Vemmedrup og Lellinge er lagt sammen.
I Vemmedrup er der 13 dagplejere og i Lellinge er der 3.
- Disse to distrikter er lagt sammen med virkning fra årsskiftet. Dette betyder at børnene kan blive passet et andet sted end i den by de bor. Derfor er det vigtigt at børnene kender os alle sammen, siger Helle Thorst fra Dagplejen "Spiren".
Børnene hyggede sig på dagen som startede om morgenen i gymnastiksalen på Vemmedrupskolen i og sluttede ved middagstid med nogle meget trætte og mætte børn.
Det første store fællesarrangement blev afholdt fastelavnsmandag. 14 dagplejere og alle deres dejlige unger. Mange af børnene var udklædte og nogle få seje dagplejere.
Børnbene slog katten af tønden, der blev kåret kattekonge og spist en masse sundt guf. Der blev sunget en masse sange og børnene dansede og sang med. De blev fanget i "Bro bro brille" m.m..
- Alt i alt var det en rigtig hyggelig dag, hvor dagplejer og børn blev rystet godt sammen, fastslår Helle Thorst..
pm